Et hjemmekontor er for mange en selvsagt ting, og det har måske været et obligatorisk rum i hjemmet altid, imens det for andre er blevet en mere eller mindre påtvungen ting, som man har måttet prioritere at lave plads til i sit private hjem under hjemsendelserne i forbindelse med Covid-19.

For nogen gælder, at man har et officielt hjemmekontor i separat rum, hvor man varetager sit arbejde hjemmefra enten et par dage i ugen eller måske alle ugens dage, hvorimod andre nyder godt af en mere afslappet og uformel, lille kontorplads i stuen eller i hjemmets ekstra værelse, hvor man har sin computer, og hvor man kan trække sig tilbage, når behovet opstår.

Med ovenstående sagt er der altså ikke ét facit til, hvordan et hjemmekontor bør se ud, og hvad formålet med det skal være.

I denne artikel får du under alle omstændigheder vores bud på en tjekliste til det perfekte arbejdsrelaterede hjemmekontor, så din arbejdsdag kan forløbe så gnidningsfrit som muligt og med alle nødvendighederne ved hånden.

Også i forbindelse med arbejdsrelaterede hjemmekontorer, er det meget individuelt, hvilket udstyr kontoret måtte bestå af, og udstyret kan variere alt efter, hvad den enkelte har behov for eller prioriterer for at kunne udføre sit arbejde fyldestgørende.

Anyways, herunder har du tjeklisten fordelt på Need To Have-udstyr samt Nice To Have-udstyr.

Need To Have-udstyr:

  • Det rette skrivebord
    For at du kan udføre dit arbejde tilfredsstillende kræver det, at du har et ordentligt skrivebord.

    Skrivebordet skal være i den rette højde, eller også skal det være muligt at hæve/sænke bordet, så du opnår den rette højde.
    Et hæve/sænke skrivebord kan i sig selv være en nødvendighed for nogen, hvis man ikke kan holde til at sidde ned og arbejde i mange timer.

    Ved valg af skrivebord bør du også overveje, hvor dybt og bredt dit bord skal være, så du får plads til alt det nødvendige kontorudstyr.

    Ønsker du ikke at have brevbakker og anden opbevaring til at optage plads på selve skrivebordet, kan du vælge et bord med indbyggede skabe og/eller skuffer.

  • Kontorstol
    En behagelig kontorstol er et helt essentielt udstyr/møbel til dit hjemmekontor.

    En 8 timers arbejdsdag kan føles af væsentlig længere varighed, hvis din siddeplads forvolder dig gener og ubehag.
    Vælg derfor en komfortabel kontorstol, som giver dig den rette støtte i kroppen, og som du kan tilpasse i højden, så den i samspil med dit skrivebord danner basen for den perfekte arbejdsstation.

  • Computer
    De fleste jobfunktioner i dag kræver, at man har adgang til en computer, så en pc er selvfølgelig på listen over nødvendigt udstyr til det perfekte arbejds-hjemmekontor.

    Visse foretrækker en stationær computer, andre foretrækker at benytte sig af en bærbar computer med en dertilhørende, ekstern computerskærm, også er der også dem, som ønsker at arbejde på en bærbar computer.

    En fordel ved at benytte sig af en bærbar computer med en dertilhørende, ekstern computerskærm er, at man kan vælge en computerskærm med større skærm, end hvad ens bærbare pc er udstyret med, så billede og tekst synes større.
    Ved dette setup opnår man også en god kropsholdning, da man ikke skal sidde med hovedet foroverbøjet, som man gør, hvis man arbejder på en bærbar.

    Denne løsning er også praktisk, da man nemt kan frakoble sin bærbare computer og tage den med på farten, eller når arbejdet kræver, at man møder fysisk op på arbejdspladsen.

    Foretrækker du at arbejde på en bærbar computer, har du også mulighed for at købe en stander til din bærbare, som du kan placere selve computeren på og benytte et eksternt tastatur.
    Herved kan du sidde med hovedet i en mere ret position, da computerer så er hævet 10-20 cm over skrivebordet og derved undgå nakkesmerter.

  • Mus og tastatur
    Er du tilhænger af at arbejde på en bærbar computer og bruge dens tastatur og mouse-pad, så er det ikke en nødvendighed for dig at have en computermus og et tastatur.

    Består din arbejdsstation af en bærbar computer samt en ekstern computerskærm, er det en nødvendighed at udstyre sig med en mus og et tastatur.

  • Kabler
    Foretrækker du et setup bestående af en bærbar computer med en ekstern computerskærm, vil et monitorkabel såsom et DVI-HDMI kabel være nødvendigt for at tilkoble de to enheder.

    For nogen kan et forlængerkabel også være et must for at få alle ender til at gå op, og så man kan bevare en ønsket og optimal siddeplads.

  • Printer & printerpatroner
    En printer samt printerpatroner vil nok for de fleste være need to have-udstyr i et hjemmekontor, men for andre vil en printer være mere hensigtsmæssig at placere under nice to have-udstyr.

    Hvis din jobfunktion kræver diverse udskrivninger af dokumenter og materiale, som du eventuelt skal fremvise ved dine fysiske fremmøder på arbejdspladsen, så gør du klogt i at have den rette printer ved hånden, som vel at mærke efterlever dine krav til papirstørrelse, farveprint mv.

    Har du et stort behov for at udskrive diverse kladder og testdokumenter til egen brug og nær så mange eller måske ingen dokumenter og materiale til fremvisning, kan du vælge en mindre, sort/hvid printer med duplex-funktion, så du både kan spare penge på blæk samt mindske papirforbruget (både til gavn for økonomien samt miljøet).

  • Printerpapir
    Er du én af mange, hos hvilke en printer er et nødvendigt udstyr i hjemmekontoret, skal du selvfølgelig også huske at have printerpapir ved hånden.

Nice To Have-udstyr:

  • Headset
    Finder du ikke din computers højtalerfunktion tilfredsstillende, eller har du behov for at lukke udefrakommende støj ude, så er et headset rart at have ved hånden (m. noice cancellation).
  • Kabelskjuler
    Ønsker du at bevare en god kabelhygiejne og slippe for synet af sammenfiltrede og grimme ledninger, så er en kabelskjuler alletiders af have.
  • Opbevaring (brevbakker og lign.)
    Er dit skrivebord ikke udstyret med skuffer og/eller skabe, og har du mange dokumenter og papirer, som du skal have ved hånden, kan opbevaring i form af brevbakker placeret på skrivebordet være sagen.
  • Skraldespand
    Vil du slippe for at rende ind i køkkenet hver gang, du har noget, som skal i papirskraldespanden, så anskaf en skraldespand særskilt til kontoret, som du efter en endt arbejdsdag eller -uge kan tømme.

  • Webcam
    Hvis dit hjemmekontor ikke inkluderer en bærbar computer med indbygget webcam, og din jobfunktion kræver deltagelse i diverse onlinemøder, hvor du og kunder, kollegaer eller samarbejdspartnere får stor glæde og værdi af at kunne se hinanden, så er et webcam en god ting at have ved hånden.
    – Et webcam kan af selvsamme årsag også anses som et need to have-udstyr.