Spisebordet har en kæmpe betydning i de danske hjem. Det er nemlig samlingspunktet for mange familie – og det bruges til alt fra fælles morgenmad, brunch og aftensmad til kreative projekter, lektielæsning og hjemmearbejde. Det er lige netop derfor, at der bliver stillet høje krav til spisebordet og dets form. I denne artikel tager vi et kig på de forskellige former, så du kan finde frem til, hvilken spisebordsform, der egner sig bedst til dit hjem.
Rundt spisebord
Et rundt spisebord med en diameter på ca. halvanden meter er det perfekte bord, hvis du får 2-5 gæster på besøg. Det runde bord sikrer nemlig at alle er lige i samtalen, og det egner sig derfor godt til samtaler med alle rundt om bordet. Det lægger op til socialt samvær og gør det muligt for alle rundt om bordet at involvere sig i samtalen.
Et rundt spisebord kan også være en god måde at ”bløde” rummet op. Mange af os har nemlig en tendens til at indrette os med mange kanter i form af bl.a. reoler, skabe og sofaer med hjørner – og her kan et rundt spisebord løsne lidt op og faktisk være lige det, som rummet har brug for. Det er også en god løsning, hvis man har små børn, som helst ikke skal slå hovedet ind i bordkanter.
Runde spisebord egner sig dog ikke til at alle hjem. Det kræver nemlig en del plads. Der skal nemlig være luft til alle sider.
Kvadratisk spisebord
Det kvadratiske spisebord egner sig godt til de små hjem, hvor der ikke er den store plads til rådighed – eller til dig, der bor selv og oftest mødes med folk på tomandshånd eller kun mødes med ganske få ad gangen. Det kvadratiske bord skaber nemlig intimitet, når man sidder over for hinanden og spiser. Du kan dog også have et par gæster på besøg og stadig bruge et kvadratisk bord. Det fungerer nemlig på den måde ligesom et rundt bord, hvor alle fire gæster har hver deres bordkant. Der skal i så fald være plads til gryder og pander et andet sted.
Rektangulært spisebord
Det rektangulære spisebord er det klassiske spisebord, men det fås i mange udformninger.
Et smalt spisebord skaber en mere intim, hyggelig stemning, men det betyder også, at der kan være mangel på plads til både service og ben/fødder. Det er dog et godt valg, hvis der er tale om en smal spisestue.
Hvis du i stedet vælger et bredere bord, bliver der mere plads til service og ben/fødder, men der skal også mere plads til. Længden afhænger dog af, hvor mange personer, der skal bruge bordet. Hvis det sjældent bruges af mere end tre-fire personer, så ville det være bedre med et rundt eller kvadratisk spisebord, hvorimod et rektangulært bord er et godt valg, hvis du generelt inviterer mange gæster på besøg. Det kan dog også være en god løsning at have et mere kvadratisk bord med tillægsplader, så man kan nyde godt af begge dele.
Har du fundet den rigtige form til dit hjem? Du kan se et udvalg af skønne antikke spiseborde i alle former hos Nohr Antik.