Lige nu er energipriserne højere end nogensinde før, så det er meget dyrt at sætte vaskemaskinen i gang og tænde for radiatorerne. Vi har dog her samlet 5 byggeprojekter, som du kan gå i gang med, som kan hjælpe dig med at spare på energien. Det er ikke nogen ”billige” løsninger i første omgang, men de kan alle sammen hjælpe dig med at spare betydeligt på energien i mange år fremover. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan få en mere energivenlig bolig.
Nye vinduer
Vinduerne betyder generelt meget for boligens varmetab, så hvis dine vinduer er dårligt isolerede, kan de hurtigt være skyld i den høje varmeregning. I et gennemsnitshus forsvinder syv procent af varmen ud gennem vinduerne, men hvis isoleringen er dårlig, kan de stå for meget mere end det.
Når du køber nye vinduer, er det vigtigt at du vælger nogen, som lever o til kravene i det gældende bygningsreglement. De er blevet skærpet en del de sidste års tid. Generelt siges det, at hvis du køber vinduer, der er mærket A, opfylder du de skærpede krav til Bygningsreglement 2018, som blev indført i februar 2021. Hvis din vinduesleverandør ikke er med i energimærkeordningen, skal du sikre dig, at vinduerne lever op til kravet om, at energitilskuddet ikke må være mindre end hvad bygningsreglementet kræver.
Hulmursisolering
Hvis dit hus egner sig til hulmursisolering, er det faktisk en af de nemmeste og billigste måder at sænke varmeforbruget og opnå besparelser på varmeregningen, når huset skal efterisoleres. Der er der også mange andre fordele ved hulmursisolering end blot besparelser. Det kan også øge komforten og indeklimaet i huset, og det er lige netop derfor hulmursisolering er en god løsning, hvis dit hus har brug for efterisolering. Det sikrer også, at du slipper for træt fra utætte vægge, kuldestråling og kuldenedfald – og så minimerer du også risikoen for, at der opstår fugtskader og dannes skimmelsvamp på dårligt isolerede kolde vægge og du gør samtidig noget godt for miljøet ved at sænke CO2-udslippet fra din bolig.
Isolering af ydervægge
Det er også muligt at isolere udefra ved at lægge et ekstra lag isolering uden på den eksisterende mur og derefter bygge en ny facade op uden på isoleringen. Det er generelt en god løsning, hvis huset ikke har hulmur (som derfor ikke kan isoleres) eller hvis hulmuren allerede er isoleret. Det er også en god løsning, hvis facaden er utæt og i dårlig stand eller du alligevel skal i gang med at renovere facaden. Nogle af fordelene ved denne type isolering er at dit hus får en ny tæt facade, kuldebroer forsvinder, ydervæggene holdes varme og tørre, boligarealet bliver ikke mindre og radiatorer, elinstallationer og lignende skal ikke flyttes.
Nyt tag
Nye bygningsreglementer siger, at et nyt tag altid skal efterisoleres, hvis det er rentabelt. En efterisolering udgør ikke en stor merudgift, når man allerede er i gang med at lægge nyt tag, og den bidrager enormt til tagets isoleringsevne, så den tjener sig typisk hjem allerede inden for et par år. Det er lige netop derfor at næsten alle nye tage bliver efterisoleret. Et hus med et moderne nyt tag kræver betydeligt mindre varmeforbrug end et uden. Det betyder, at investeringen spares stille og roligt hjem via lavere varmeudgifter. Typisk vil hele investeringen på et nyt tag være sparet hjem inden for tagets garanterede levetid, og det betyder jo, at der faktisk er endt med at være en gratis opgradering. Læs mere om nyt tag her: https://jysktagkompagni.dk/