Et vedligeholdt tag er vigtigt af flere grunde. Én ting er, at taget ser flot og rent ud. Men det kan også spare dig penge i det lange løb, hvis du engang imellem sørger for at give dit tag en kærlig hånd. Med lidt vedligeholdelse kan du forlænge tagets levetid og forhindre dyre reparationer. Læs mere i denne korte oversigt og få god rådgivning om vedligeholdelse af hus og tag.
Rens tagrenderne
Tagrender spiller en meget vigtig rolle i at lede regnvand væk fra taget og huset. Hvis tagrenden bliver blokeret af blade og andet snavs, kan det føre til at vandet i tagrenden flyder over, hvilket kan skade taget. Det kræver kun et par rengøringer af tagrenden et par gange om året, hvor du fjerner blade, grene og andet snavs – så skal du nok undgå de værste vandskader på taget. Sværere behøver vedligeholdelse af taget ikke være.
Undgå mos og alger
Mos og alger på taget virker måske ganske harmløst, men over tid kan de faktisk skade taget og mindske dets levetid. For at forebygge dette, kan du beskære træer og buske, så sollyset har fri adgang til taget. Alger og mos foretrækker nemlig et mørkt og fugtigt miljø.Hvis skaden allerede er sket og taget er ramt af mos eller alger, kan du bruge en speciel rens til at fjerne dem. Så skal dit tag nok skinne som nyt.
Is og sne
Om vinteren kan sne og is udgøre en stor belastning for dit tag. For meget sne og is kan lægge en masse pres på taget og kan i værste fald få taget til at kollapse. Fjern sneen med en skovl eller skraber, men vær forsigtig for ikke at beskadige tag. Is og frost kan også forårsage problemer, især ved nedløbsrør, hvor frosten kan fryse vand til is, hvilket kan skade røret.